Vild med dig materialet

Header300-uden-logo
Film
Til hvert tema er der lavet en film med et oplæg om temaets konfliktfaglige fokus. Hver film varer ca.4 minutter, og vi anbefaler at filmen vises som introduktion til temaet.

Se holdet bag undervisningsmaterialet her.

 

 

Om undervisningsmaterialet Vild med dig

Ca. hver 20. ung mellem 16-24 har det seneste år været udsat for en eller flere former for kærestevold. Dette materiales formål er at arbejde med kæresterelationer inden det går så galt. Fokus er derfor på at klæde de unge på til at håndtere konflikter, blive bedre til at kommunikere og udtrykke grænser – på konstruktive måder. Undervisningsmaterialet består af en lærervejledning, introfilm og øvelsesinstruktioner. Materialet er inddelt i seks temaer, som hver især beskæftiger sig med konflikthåndering, kommunikation og grænser. Hvert tema strækker sig over 3-6 lektioner. Du finder materialerne til de seks temaer herunder.
Inden du går i gang med at anvende undervisningsmaterialerne med eleverne, anbefaler vi dog, at du læser lærervejledningen.

Hvad indeholder lærervejledningen?
Lærervejledningen beskriver materialets formål og pædagogiske tilgang. Derudover er der en kort oversigt over hvert tema, så du som lærer kan vælge de temaer, der giver mening for dig at arbejde med. Lærervejledningen indeholder også fakta om vold i kæresterelationer og information om rådgivningsmuligheder.
Hent lærervejledningen her

Bestil den trykte lærervejledning (du viderestilles til dkr.dk)

Temaerne

 

kærester150h

Tema: Kærester (Obligatorisk)

Selvom konflikter opleves som ubehagelige og negative, når vi står midt i dem, kan de faktisk være med til at skabe gode forandringer i vores liv, hvis vi håndterer dem konstruktivt. Men det er svært i praksis. Derfor arbejdes der i dette tema med at forstå konflikter som et vilkår, samt styrke elevernes mod på at gå ind i konflikter. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her

privatliv150h

Tema: #privatliv

På de sociale medier kan der nemt opstå konflikter på baggrund af misforståelser, da vi ikke kan se hinandens kropssprog og ansigtsudtryk. Derfor kan det være gavnligt at arbejde med at adskille fakta fra fortolkning, og på den måde udvikle elevernes kommunikative evner. I temaet arbejdes der også med elevernes holdninger til hvad der er OK at skrive på de sociale medier. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her

festen150h

Tema: Festen

Nogle gange udvikler små konflikter sig hurtigt til store konflikter. Der er endda risiko for at det kan ende i vold. Derfor er det væsentligt at kende de mekanismer, der sker, når konflikterne vokser sig store. Dette tema klæder eleverne på til at kunne se signalerne på en optrapning, og samtidig arbejdes der med de forskellige voldsformer og voldsomme hændelser. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her

venskab150h

Tema: Venskab

Støtte fra venner kan være afgørende for, at man både passer på sig selv, og bliver i stand til at sige til og fra over for en kæreste. I dette tema arbejdes der med, hvordan man kan være en god ven. Der er cases baseret på rigtige hændelser, hvor personer har oplevet noget voldsomt i en kæresterelation. Derudover arbejdes der med, hvor man kan søge hjælp. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her
Sara og Daniels historie (Podcast)

hverdagen150h

Tema: Hverdagen

Hvordan reagerer jeg, når der opstår en konflikt? Vi reagerer på meget forskellige måder, men det er vigtigt at kende sig selv og egne reaktioner – det er første skridt til at handle anderledes. I dette tema arbejdes der med konfliktreaktioner i forhold til de konflikter vi alle kan opleve i hverdagen. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her

skænderiet150h

Tema: Skænderiet

”Din idiot!” Vores sprog er ofte med til at optrappe konflikter, og det er vigtigt at blive opmærksom på de mekanismer der ligger bag. Sproget kan også være med til at nedtrappe konflikter, eksempelvis ved at adskille person og handling. I dette tema arbejdes der med at blive opmærksom på optrappende kommunikation, samt øvelser i at kommunikere nedtrappende. Hent øvelsesinstruktion her

Start temaet med at vise eleverne filmen der hører til temaet
Hent elevmaterialet til temaet her

logoskov900